OM HANNE
Jeg har hele mit liv interesseret mig for personlig udvikling og spiritualitet. Mit dybtfølte ønske om at heale mine egne traumer er faldet naturligt sammen med kaldet til at hjælpe andre. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at transformere lidelse til læring i vejen mod healing og personlig vækst. Jeg har stor erfaring med at tale med mennesker i krise og være sammen med folk i svære livssituationer.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har bred erfaring indenfor faget. Jeg har taget forskellige terapeutiske uddannelser og haft klienter ved siden af mit arbejde som sygeplejerske gennem mere end 20 år.
Jeg er mor til to piger, som bor hos mig det halve af tiden. Jeg deler forældreskabet med min eksmand - nu gode ven. Jeg er optaget af at leve mit bedst tænkelige liv og holde mig blød i en på mange måder hård verden. Jeg har en daglig praksis med meditation, bøn og energiarbejde. Jeg går i egenterapi og får supervision på mit arbejde som terapeut.
Jeg er også bare et menneske – med et hjerte, der brænder for at hjælpe
Uddannelser og kurser
2019 - 2023: Psykoterapeutuddannelse - Essens-Kurser, ved psykolog Lilian Tarp: 4-årig uddannelse der kvalificerer til medlemsskab af Dansk Psykoterapeutforening.
2017 - 2018: De 12 hellige nætter - kursus hos Majbritte Ulrikkeholm
2005 - 2012: Nordlys Massageterapeut uddannelsen - herunder kurser i berøringsterapi, chakramassage, tensegrity og triggerpunktsmassage.
2000: Reikihealing - kurser ved Mette Haystrup og Ernst Wognsen.
2000 -2004: Sygeplejerskeuddannelsen
1998 - 2000: Nordisk, SDU Odense
"Change occurs when one becomes what he is, not when he tries to become what he is not."
- ARNOLD BEISSER